Næste Twenty20 kamp: torsdag d. 2. september.
Møde: 16:30 Start: 17:00
Kontakt: Anders Grønlund, 22 22 27 63
|
Announcement
Næste Twenty20 kamp: torsdag d. 2. september.
Møde: 16:30 Start: 17:00
Kontakt: Anders Grønlund, 22 22 27 63 |
|
|
Århus vs. Herning
Århus Nord tabte en forholdsvis lige kamp til Herning Banen var lidt våd og med den fugtige luft var det en god dag at starte i marken. Århus vandt lodtrækningen og åbnede kastningen med Samanthe og Nick. De kastede meget stabilt og hold scoren fuldstændig nede. Da så Samanthe i hans 5 over snupper 3 gærder, så har vi 3 gærder for 18 efter 11 overs. Endnu en gang skulle det vise sig at “catches win matches”. Hernings 5er spillede hårdt til og da vi ikke var i stand til at gribe de 4-5 chancer som han strøede om sig med rund hånd endte han med at bygge en stor halveg op sammen med deres defensive åbner. Phil tog over, men havde svært ved at holde længden og retningen. Mridul kasted ok, men ikke med samme skarphed som han plejer. Han lod sig også gå lidt på af forskellige udenomsdomme og afviste apeller. Når vi så samtidig dropper chancerne, så er det også svært at holde entusiasmen som kaster. Mani kom på og snuppede et enkelt gærde i hans første over, men derefter havde han ikke meget held med sig. Anders kastede stabilt men Herning spillede forsigtigt og fornuftigt. Stille og roligt satte de points på tavlen og selvom Phil og Samanthe kom på igen og kastede fint, var det for sent til at gøre en forskel. 204 points stod der på tavlen, men det var ikke en umulig score at hente
Phil og Joshua åbnede, men det blev en kort fornøjelse for Joshua, som kantede den ud til Gully i første over. Samanthe og Calle blev begge dømt ude med LBW, hvilket skabte stor utilfredshed blandt de århusianske spillere. Ikke så meget på grund af dommene i sig selv (selvom Calle ikke var i tvivl om at den havde ramt battet), men derimod fordi det efterhånden er blevet en kotume blandt mange hold vi spiller imod, ikke at dømme egne spillere ud med ben for. Det gælder specielt hvis det er vigtige spillere og hvis det har betydning for kampen. Det er utroligt frustrerende som kaster at se meget klare apeller blive afvist, og det skaber samtidig en ond cirkel, hvor man så selv ender med at gå ind og dømme på samme måde. Derfor hørte man også kommentarer såsom “det er da det mest åndsvage… de ville andrig dømme en af deres egne ud med ben for, og så står vi selv og dømmer vores spillere ud”. Det er forståeligt, og det lader til at det åbenbart er nødvendigt at køre med neutrale dommere, hvis vi skal dette til livs. Desuden bliver udenomsreglen fortolket som vinden blæser, og mange kastere har revet hår ud af deres hoved, efter at bolde der praktisk talt snitter legpinden, bliver dømt udenom. Det er selvfølgelig konsekvensen af at køre med dommere, som på den ene side er meget lidt kvalificerede til at dømme og som samtidig er under et meget stort pres fra deres medspillere. Hvem har lyst til at dømme en medspiller ud, for bagefter at blive skældt ud, direkte svinet til, eller blot være årsag til at ens hold taber fordi man dømmer en god gærdespiller ud?
Mani kom ind og satte nogle hurtige enere på tavlen, men blev derefter stokket ud. Phil spillede sikkert og roligt og han nød det virkeligt. Idag var han langt bedre til at sortere i boldene og det gav en høj stabilitet til hans spil. Anders kom ind og fik bygget en fin halveg op sammen med Phil. Scoringhastigheden var rigtig fin og det så lovende ud indtil Phil blev grebet på stregen. Anders gik lidt hårdere til den og havde held til at få losset nogle 4ere og 6ere ud. Nik spillede fint og vi troede stadig på det. Så bliver Anders grebet ud i long off, Nik bliver dømt LBW efter at have gået en meter ud på en spinbowler og så er der ikke meget tilbage i Århus. Jens får et æg og og med de sidste to gærdespillere inde, med et krav om at score ca. 10 points per over ser det sort ud. Thomas bliver til sidst løbet ud efter at han og Kjeld har fået sat nogle fine point på tavlen. Men 153 var alt hvad Århus kunne byde på. Hernings kastning var ikke frygtindgydene, så vi havde en god chance for at lave de points der skulle til, men det kunne vi åbenbart ikke idag…
Men det skal siges, at på trods af alt, havde vi en fin dag med masser af cricket og med fin kastning og batning fra begge sider
Herning 204 for 7
(Athavan 83, Inyas 36, Samanthe 3/17, Mani 1/14, Phil 1/36, Nik 1/51, Anders 0/31, Mridul 0/44, Ekstras 51!!) Århus 153 for 10
(Phil 39, Anders 30, Nick 10, Calle 8, Kjeld 7*, Mani 5, Thomas 4, Samanthe 2, Mridul 1, Joshua 0, Jens 0) – Anders Grønlund.
|
|
|
© copyright 2010 | Aarhus Cricket Club . Åbrinkvej 1 . 8000 Århus C | Telefon: 86153922.
[ ACC on google-maps ]
|
|